Velkommen til min garnbutik og strikkecafé. Jeg har garnsalg og sælger strikketilbehør og strikkeopskrifter fra min butik i Pandrup mellem Aabybro og Blokhus i Nordjylland.
Bemærk Maskeriet er flyttet til Pandrup fra 1/9.
Det er dejligt at du kigger forbi min side.
Maskeriet er, ud over at være en garn-butik, et garn og strikkeværksted.
Her er omdrejningspunktet din kreativitet, dine ideer og ønsker, det du kan og vil inden for strik og hækling, samt din lyst til at udfolde det!
Maskeriets motto er: “Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”.
Det giver os frihed til, sammen, at gå på opdagelse i, hvordan vi kan få din ide omsat til det bedste.
Til det har vi en masse opskrifter, bøger, blade, garn og tilbehør og det vores hoveder kan sammen, så det ender sikkert med at det kan du godt.
I Maskeriet vil du de fleste dage møde Maggie, verdens sødeste butikshund. Hun er altid klar til at tage godt og glad imod dig, sammen med mig Marie, den glade indehaver af Maskeriet. Jeg elsker at blive udfordret af dine ideer, og se dem blive til virkelighed. Jeg har også selv mange ideer, der skal prøves af. Nogle af ideerne kan du se rundt omkring i Maskeriet, og lade dig inspirere af.




